Support

Dine medarbejdere er skyld i cyberangreb

« Tilbage
Dato: 7. februar 2020

Skudsikker IT-sikkerhed kræver meget mere end blot en god firewall

Cyberangreb er noget af det, som du – en virksomhedsejer – frygter allermest. Hvis ikke det allerede er hændt for dig, kommer det sandsynligvis til at ske for din virksomhed før eller siden.

Du sidder sikkert og overvejer, hvordan du kan bolstre dig på bedst mulig vis, men det kan være svært, når du ikke ved, hvor faren lurer. Hvor og hvordan sker cyberangrebene? Og bør din firewall (som du i øvrigt betaler i dyre domme for) ikke være nok til at holde hackeren ude? Gid det var så vel!

Vil du sikre din virksomhed bedst muligt mod indbrud fra cyberkriminelle, skal der dog mere til end blot en firewall.

Hackerne er i dag blevet så kloge, at de har fundet mange alternative veje ind i dit system, som går uden om den betroede firewall. Du kan aldrig forsikre dig 100 procent mod at opleve indbrud i dine systemer, men du kan dog gøre dit for at minimere risikoen markant. Der er formentlig et hav af forskellige holdninger til, hvordan du bør sikre sine IT-systemer, men nedenfor vil vi give vores bud på, hvordan der kan gribes ind i hverdagen.
Hvis du kunne tænke dig at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en mere IT-sikker hverdag, så tøv ikke med at give os et kald på telefon + 45 70 25 12 01 eller ved at udfylde vores kontaktformular.

Hvad skal der til?

Det skal gøres klart, at en god firewall selvfølgelig også er vigtig at have. Dog får firewallen ikke lov til at gøre sit arbejde, hvis ikke virksomhedens medarbejdere tillader det. Ifølge PwC’s større årlige undersøgelsehvor de spurgte ca. 9.500 topledere ind til deres virksomheders IT-sikkerhed, viste det sig, at omtrent 30% af alle IT-sikkerhedsbrister skyldes medarbejdernes manglende viden om håndtering af teknologi i hverdagen.

Vil du skærpe din virksomheds IT-sikkerhed mod cyberangreb, skal der altså mere til end blot en enkelt årlig reminder.

Hverdagen kan være hektisk og fyldt med arbejdsopgaver, og derfor er det ikke helt usandsynligt, at IT-sikkerhed ikke står øverst på dagens gøremål hos den enkelte medarbejder.


I stedet bør der ske en regulær ændring af sikkerhedskulturen i virksomheden, så det for virksomhedens ansatte bliver en naturlig del af deres hverdag at være opmærksomme på mulige huller i IT-fortet. Nedenfor lister vi nogle tips til, hvordan du kan skabe en adfærdsændring hos dine medarbejdere, hvad angår IT-sikkerhed, og på denne måde gøre dit for at styrke din IT-fæstning så meget som overhovedet muligt.

Hvordan opbygger du så denne kultur?

Der er flere måder, hvorpå medarbejderne kan blive mindet om vigtigheden af IT-sikkerhed i hverdagen. Det er vigtigt kontinuerligt at minde medarbejderne om, at de blandt andet skal tænke sig en ekstra gang om, før de åbner en mail fra en afsender, hvis mailadresse lyder en smule mistænkelig.

Skal sikkerhedskulturen i virksomheden for alvor skal ændres, kan du med fordel opbygge et godt samarbejde med virksomhedens HR- og kommunikationsafdeling.

Derudover er det vigtigt at få virksomhedens generelle lederlag med på idéen, da denne adfærdsændring nemmere vil kunne implementeres i virksomheden som en normalitet, hvis alle lag af virksomheden er indstillet på det.

Gennem disse tre instanser kan du sikre dig, at de enkelte sikkerhedsbudskaber doseres korrekt, så medarbejderne ikke drukner i kampagner og information.

Slutteligt har vi fundet frem til tre specifikke tips til hverdagen, hvor du kan sætte ind, så dine medarbejdere kan komme godt fra start med deres radikale adfærdsændring:
  • Kend din virksomhed
    Find ud af, hvor din virksomhed er svagest eller mest udsat for sikkerhedsbrud, så du kan tilrettelægge din kommunikationsindsats mest effektivt.
  • Opbyg samarbejder
    Sørg for at afdelinger som HR, kommunikation og IT-sikkerhed jævnligt taler sammen og udveksler idéer om, hvordan medarbejderne rustes bedst muligt til en IT-sikker hverdag.
  • Vær synlig og klar i spyttet
    Dosér mængden af kampagner og information i hverdagen, så medarbejderne ikke drukner i det. Derudover skal kommunikationen være klar og tydelig, så IT-sikkerhed ikke bliver kryptisk og derved er til at forstå for alle og enhver.
Vi håber ovenstående kan bruges, og hvis uheldet alligevel skulle være ude, og jernfortet er blevet brudt ned alligevel, så sidder vi altid klar med en hjælpende hånd i nødens time!
Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig i gang med en solid IT-sikkerhedskultur i din virksomhed, eller har du blot nogle spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få svar på, så tøv endelig ikke med at kontakte os på telefon +45 70 25 12 01 eller ved at udfylde vores kontaktformular. Vi sidder klar til en uforpligtende samtale. Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
14. februar 2020
Slip for en langsom og upålidelig PC i hverdagen
Der er intet mere frustrerende end en PC, der er en krig om selv de mindste ting. Dette indlæg kommer ind på typiske hverdagssituationer, hvor IT kan være en klods om benet for produktiviteten, og yderligere hvordan du selv kan gribe ind således, at dine PC'er næsten bliver så gode som nye.
Læs indlæg
7. februar 2020
Dine medarbejdere er skyld i cyberangreb
Cyberangreb er noget, som alle virksomheder - uanset størrelse - gerne vil undgå for alt i verden. Det betyder penge, fortrolige informationer, tid og meget andet værdifuldt lige ud af vinduet. Læs med i dette indlæg og bliv klogere på, hvordan du kan gøre dit for, at hackerne ikke går efter din virksomhed.
Læs indlæg
31. januar 2020
IT, arbejdsglæde og loyalitet går hånd i hånd
At have styr på IT-kulturen i din virksomhed kan have mange flere positive følger, end du går og tror.
Læs indlæg
MainBrain A/S
Center Boulevard 5
2300 København S
Telefon: +45 70 25 12 01
E-mail: info@mainbrain.dk
CVR: 25186893
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
MainBrain A/S | Center Boulevard 5 | 2300 København S | Tlf.: +45 70 25 12 01