Support

Pladsmangel på din iPhone?

« Tilbage
Dato: 19. juli 2017

Pladsmangel på din iPhone?

Sommerferien er over de fleste af os, og ferie betyder ofte flere billeder. Men oplever du også, at der aldrig er plads nok på din iPhone? Hvis din iPhone kun er rustet med 16 GB intern lagerplads bliver pladsen hurtigt fyldt op med musik, videoer, apps, spil og især billeder.

Du kender det sikkert. Du skynder dig at finde iPhonen frem, klar til at tage det perfekte feriebillede, men selvfølgelig er der ikke mere plads på telefonen. Før du desperat begynder at slette alle dine billeder, så læs videre. Vi hjælper dig med at rydde op i dine data, så du er klar til ferie.

Computerworld: 5 måder at rydde op i dine data uden at slette alle dine billeder.

.

  • Musiksamling

Ryd op i din musiksamling. Ofte er der mange GB at hente ved at rydde op i mængden af gemte sange og playlister på din iPhone – uanset om de ligger i iTunes eller i Spotify.
.

  • Slet og geninstaller dine sociale media-apps

Første gang du henter apps som Facebook, Instagram, WhatsApp mm. så fylder de ofte kun 50-100 megabyte. Dog kan dette hurtigt ændre sig, da hver app gemmer billeder og videoer, når du scroller ned gennem dit nyhedsfeed. Facebooks app kan fx komme til at fylde 500 megabyte på meget kort tid.

Det er nødvendigt at slette og geninstallere appen på iPhone, da denne ikke har mulighed for at slette cache-filer i indstillinger, som Android-telefoner tilbyder.

For at danne overblik over dine filer og hvor meget plads de optager gør følgende: Gå ind i Indstillinger → Generelt → Lagring og iCloud → Lagring.
.

  • Slet vedhæftede filer i iMessage og mails

Hver gang du modtager en iMessage, gemmes billedet på din telefon. Med tiden kan der ophobes rigtig mange filer, som de fleste ikke tænker over at slette og derved optages der plads på smartphonen.

En løsning er at tjekke dine forskellige beskeder igennem og slette de filer, du ikke længere behøver. Der findes desværre ikke en ”vælg alle”-knap.

En anden løsning er at opsætte iMessage til automatisk at slette filer og billeder efter 30 dage. Dette gøres ved at gå ind i Indstillinger → iMessage → Gem beskeder. Det er dog vigtigt at huske at gemme de billeder du vil beholde i fotos, hvis du indstiller din smartphone til at slette billeder efter 30 dage eller et år.
.

  • Tjek dine podcasts

Der er mange GB at hente ved at sortere og rydde op i dine podcasts. Det er muligt både at slette podcasts manuelt i appen og via automatisk sletning af episoder efter en selvvalgt periode. Dette gøres via Indstillinger → Podcasts → begræns episoder.
.

  • Gamle magasiner især på iPads

Læser du e-magasiner på dine iPad eller iPhone, så er det en god idé at slette dine gamle magasiner løbende. Dette gøres via Indstillinger → Generelt → Lagring og iCloud. Du har mulighed for enten at vælge at slette alle downloadede elementer eller udvælge, hvor længe de skal gemmes på din enhed.
.

Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer ☺

MainBrain A/S

Tlf.: +45 7025 1201

Mail: info@mainbrain.dk.

Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
15. november 2019
Hackere udnytter dine uvidende medarbejdere til at stjæle værdifuld information
Hackerne er blevet klogere og mere professionelle, og det går ud over den enkelte medarbejder, der ikke har forstand på IT.
Læs indlæg
8. november 2019
En effektiv IT-infrastruktur sparer din virksomhed mange ressourcer
En god IT-infrastruktur er ikke at kimse ad. Den kan højne din virksomheds IT-sikkerhed markant og spare dig mange penge i sidste ende.
Læs indlæg
1. november 2019
Hackerangreb koster dig mere end 'bare' penge
Cyberkriminalitet har større følger, end du går og tror. Det har ikke kun øjeblikkelige konsekvenser, men også konsekvenser for din virksomheds fremtid.
Læs indlæg
MainBrain A/S
Center Boulevard 5
2300 København S
Telefon: +45 70 25 12 01
E-mail: info@mainbrain.dk
CVR: 25186893
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
MainBrain A/S | Center Boulevard 5 | 2300 København S | Tlf.: +45 70 25 12 01