Support

Teknisk gæld har store konsekvenser for din virksomheds konkurrenceevne

« Tilbage
Dato: 12. juni 2020
Gæld i alle dets afskygninger er noget, de færreste bryder sig om. Samtidig stiger følelsen af ubehag forbundet med gæld oftest eksponentielt med størrelsen af gælden.
 
Det dræber dine muligheder for at udleve kreative ideer og tanker, da dit råderum bliver formindsket gevaldigt.

Formår du at komme af med denne gæld, opnår du en frihed, der gør, at du kan bruge tid og kæfter på at investere i de projekter og oplevelser, du gerne vil puste liv i.
 
Gæld gør sig gældende på samme måde inden for IT-systemer, hvilket i sidste ende kan være afgørende for din virksomheds konkurrencedygtighed.
 
Dette har det, da der med Generation Z’s (årgangene fra midt halvfemserne) indtog stilles større og større krav til moderne og optimerede brugerplatforme.
 
Har din virksomhed ikke opdateret teknologi/IT, er sandsynligheden for, at den nye generation af dygtige unge mennesker, der i fremtiden skal sikre din virksomheds overlevelse og fremgang, vælger at søge et andet sted hen, hvor teknologien lever op til deres høje standarder.

Hvad er teknisk gæld så?

Begrebet teknisk gæld dækker i virkeligheden over et IT-systemlandskab, som ikke er fulgt med tiden og den teknologiske udvikling. Det kan blandt andet være IT-løsninger, der af forskellige årsager ikke er blevet ajourført.
 
Det kan typisk hænge sammen med, at den enkelte virksomhed over længere tid har gjort brug af løbende lappeløsninger i stedet for at forholde sig eller planlægge noget i forhold til det langsigtede perspektiv.
 
På denne måde er den givne virksomhed faldet af IT-vognen, der synes at blive ved med at brage derud af. Virksomheden er formentlig overvejende baseret på manuelle processer. Disse er ikke blot mere tidskrævende, men indebærer også en større risiko for fejl.

Hvordan nedbringer du din tekniske gæld?

Der er mange måder, hvorpå du kan nedbringe din tekniske gæld. Her vil vi blot belyse nogle hurtige måder til, hvordan du kan komme i gang.
 
Den første ændring du kan lave for din virksomhed – som formentlig også kaster de hurtigste resultater af sig – er at overgå fra manuelle processer til et forretningssystem, der understøtter en fælles platform, som kan fungere på tværs af arbejdsprocesser og arbejdsområder.
 
Ved at gøre dette slipper du for en masse spildtid og fejl undervejs ved overleveringer af både filer/data og kommunikation. Derudover kan du med fordel sikre dig at etablere en webbaseret løsning, der vil minimere omkostningerne ved driften af løsningen.
 
Ved at etablere en webbaseret løsning kan både du og dine medarbejdere ikke kun arbejde lokalt på arbejdspladsen, men også på farten, hvor end I skulle befinde jer. Med en webbaseret løsning kan I nemlig tilgå jeres data og filer via internettet, hvilket øger fleksibiliteten markant for alle i din virksomhed.
 
En anden ting, som kan nedbringe din virksomheds tekniske gæld, er ved at outsource jeres IT – altså en SaaS (også kaldet ’Software as a service’). Hvis du vælger at outsource din IT til en ekstern leverandør, skal der stilles høje krav til deres ydelser.
 
Får du fat i en kvalificeret leverandør, sikrer du ikke kun, at din virksomheds IT-systemer altid er opdaterede, men også en øget datasikkerhed, driftssikkerhed og overholdelse af EU’s persondatabeskyttelsesordning (GDPR). Alt dette bidrager til en sundere infrastruktur og en masse besparelser på bundlinjen.

Lad os være din eksterne IT-partner

Ovenstående løsninger er blot et udsnit af mange forskellige elementer, der kan bidrage til at nedbringe din virksomheds tekniske gæld.
 
Det kan være den rene jungle at finde frem til, hvilket forretningssystem og hvilken generel IT-løsning, der understøtter din virksomheds forretning bedst muligt.
 
Vi i MainBrain sidder på det yderste af vores stole, hvor vi er klar til at hjælpe dig med både at komme godt fra start med omstruktureringen af din virksomheds IT-infrastruktur, men også at hjælpe dig godt på vej med tekniske løsninger, der kan hjælpe din forretning med at øge dens produktivitet og dermed også dens konkurrencedygtighed.
Kunne du tænke dig enten at blive klogere på, hvilken IT-løsning, der kan hjælpe dig med at nedbringe din tekniske gæld og gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig?
 
Så tøv endelig ikke med at tage kontakt til os på info@mainbrain.dk eller ved at booke en tid nedenfor til en 15 minutters uforpligtende samtale, hvor vi kan snakke om, hvordan vi hjælper din virksomhed godt i gang.
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
3. juli 2020
Undgå at blive narret af svindlere når du shopper online
Kan du også godt lide at shoppe online? Det kan vi også! Det er desværre bare ikke altid så harmløst, som det kan synes at være. Denne artikel bringer dig nogle forholdsregler, så du trygt og roligt kan fortsætte med at handle online - uden at blive snydt!
Læs indlæg
26. juni 2020
Sådan skal du IKKE praktisere IT-sikkerhed!
Én ting er at få at vide, hvordan du bør forholde dig til din IT og dens sikkerhed. Noget andet er at opleve den på egen krop. Sidstnævnte er (desværre) altid den, der får flest til at indse alvoren. I denne artikel belyses 10 hints til, hvornår du er gået galt i byen mht. IT-sikkerhed.
Læs indlæg
21. juni 2020
3 hackingmetoder du skal kende til som computerbruger
I takt med digitaliseringen ses der en øget mængde af cyberkriminalitet. Hackerne bliver klogere, og derfor kan det være svært at beskytte sig mod dem. Læs med i denne uges artikel og blive klogere på, hvad du skal holde øje med i din hverdag.
Læs indlæg
MainBrain A/S
Center Boulevard 5
2300 København S
Telefon: +45 70 25 12 01
E-mail: info@mainbrain.dk
CVR: 25186893
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
MainBrain A/S | Center Boulevard 5 | 2300 København S | Tlf.: +45 70 25 12 01