Support

Undgå at blive narret af svindlere når du shopper online

« Tilbage
Dato: 3. juli 2020
At handle online er efterhånden meget normalt blandt almene borgere i takt med digitaliseringen. Online shopping er væsentlig mere bekvemt end at skulle ned og bokse med en masse andre om at få lov til at prøve en masse forskelligt tøj, hvor mere end halvdelen alligevel bliver lagt tilbage på hylderne.
 
Det er nemt, hurtigt og sikkert – eller er det? Måske i nogle tilfælde, men der findes mange farlige webshops, der bestemt ikke har deres primære fokus på kvalitet og den gode brugeroplevelse.
 
Nej, i stedet har de fokus på, hvordan de kan lokke værdifulde kreditkort- og kontooplysninger ud af dig, så de kan snuppe dine penge, før du når at opdage, hvad der er hændt dig.
 
Derfor er det vigtigt, at du kan skelne mellem skidt og kanel, når du handler online. Her får du inspiration og en række anbefalinger til, hvordan du kan sikre dig, at du handler sikkert på nettet.

Hvordan kan du gennemskue, om webshoppen er sikker at handle på?

Lav din research
Dét, du altid bør gøre som det første, når du besøger en ny webshop, er at tjekke webshoppens kontaktoplysninger. Hvis ikke der klart og tydeligt fremgår et telefonnummer, en mailadresse, hele virksomhedens navn og virksomhedens fysiske postadresse, kan du være sikker på, at der er fare på færde.
 
Derudover kan du spejde efter e-mærket. Webshops med e-mærket forpligter sig til følge den aktuelle lovgivning om e-handel.
 
Hvordan er sproget på hjemmesiden?
Popper der pludselig et spørgsmålstegn op i stedet for et æ, ø eller å i en produktbeskrivelse? Er der mange sprog- og stavefejl samt mærkelige sætningskonstruktioner i hjemmesideteksterne? Så Har Google Translate formentlig været på spil, og dette peger i retning af, at du bør være opmærksom på, hvad du foretager dig på hjemmesiden. Der er højst sandsynligt tale om fusk.
 
Hvordan er priserne for produkterne eller ydelserne på webshoppen?
Ligesom et mærkeligt sprog på hjemmesiden kan skæve priser være en god indikator for, at webshoppen ikke er sikker. Lyder prisen på 357,89kr., er det sandsynligvis fordi, at hjemmesiden har oversat priserne fra et andet domæne på samme måde, som det gør sig gældende med Google Translate ovenfor.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Tjek anmeldelser af webshoppen
Hvad siger andre om deres oplevelser med webshoppen? Har de været tilfredse, eller har de oplevet ting undervejs i processen, der ikke var, som de havde regnet med? Det er altid en god idé at orientere sig i anmeldelser af produkter, virksomheder og andet inden for e-handel, før du går ud og udleverer følsomme informationer og bruger penge i massevis.
 
Du bør desuden være en smule varsom med blindt at stole på Trustpilots anmeldelser, da det er hændt, at Trustpilots egne ansatte opretter profiler og går ind og laver falske anmeldelser for at få det til at se bedre ud på papiret.
 
Betal altid med kort og gem kvitteringen når du shopper online
Hvis du er klog og altid betaler med kort, når du shopper online, er du beskyttet af indsigelsesordningen. Hvis du overfører betalingen til et kontonummer, som står anført på hjemmesiden, er du ikke længere dækket af indsigelsesordningen. I så fald at varen ikke dukker op, eller hvis du er blevet trukket for mere, end hvad varen kostede, da du købte den, kan du gøre indsigelse, hvis du har betalt med kort. Så betal nu for guds skyld med kort!
 
Derudover bør du altid gemme kvitteringen for dit køb – det gælder også, selvom du har foretaget købet online. Tjek kvitteringen igennem og se om alt ser rigtigt ud. Skulle dine varer være beskadigede eller slet ikke dukke op, får du formentlig brug for din kvittering på dit køb, hvis du enten skal sende det retur eller have pengene tilbage for de manglende varer. Så gem kvitteringen!

Vil du vide mere?

Svindel ved e-handel er blot én ud af mange måder, hvorpå cyberkriminelle forsøger at få adgang til din pengepung og dine følsomme oplysninger.
 
Derfor er det hamrende vigtigt, at du (både som privatperson, men også din virksomhed og dine medarbejdere) er sat ordentligt ind i, hvordan IT-sikkerhed fungerer, og hvad I kan gøre hver især for at holde cyberkriminelle på afstand så godt som muligt.

Læs mere om, hvordan du kan forbedre din virksomheds IT-sikkerhedskultur
Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan du kan optimere din virksomheds IT-sikkerhedskultur og optimere brugen af IT ifm. med din forretning i din hverdag? Så tøv ikke med at kontakte os på enten info@mainbrain.dk eller ved at booke en 15 minutters uforpligtende snak på knappen ovenfor.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
2. august 2020
Kode med fingeraftryk til mobiltelefonen giver falsk følelse af sikkerhed
Dit fingeraftryk som adgangskode? Det må da være bulletproof! Eller hvad? Det tyder på, at dette desværre ikke er tilfældet, hvilket du kan blive meget klogere på i denne uges indlæg.
Læs indlæg
22. juli 2020
Windows og Mac som et tagteam?
Kan Windows og Mac ende med at blive fremtidens tagteam inden for IT-styresystemer? Måske! Det går kun i én retning, som det ser ud nu, og meget nyt har allerede taget form. Læs med og bliv klogere på hvad.
Læs indlæg
17. juli 2020
Cyberangreb medfører personlige konsekvenser for dine ansatte
Cyberangreb har ikke kun konsekvenser for din virksomheds økonomiske bundlinje, men kan samtidig have alvorlige omkostninger på dine ansattes velvære samt meget andet.
Læs indlæg
MainBrain A/S
Center Boulevard 5
2300 København S
Telefon: +45 70 25 12 01
E-mail: info@mainbrain.dk
CVR: 25186893
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
MainBrain A/S | Center Boulevard 5 | 2300 København S | Tlf.: +45 70 25 12 01