Support

Undgå identitetstyveri via sociale medier med disse 4 råd

« Tilbage
Dato: 18. september 2020
Hvis du ikke har været udsat for identitetstyveri, er du en af de få heldige, som er sluppet med skrækken. Der findes næppe noget værre end at få stjålet sin identitet. Først og fremmest er det krænkende, men derudover er det også besværligt at rette op på.
 
Det kommer ikke som en overraskelse, når vi siger, at hackerens primære formål er at komme i besiddelse af dine personlige (og meget følsomme) oplysninger, som i sidste ende resulterer i, at de kan stjæle penge fra dig.
 
Alene af denne årsag udtænker hackerne hele tiden nye muligheder for, hvordan de kan narre godtroende danskere til at klikke på ondsindede links.
 
Nogle af metoderne ses i dag på sociale medier, hvor Facebook er den platform, der udnyttes mest blandt cyberkriminelle. Her opretter hackerne enten falske konkurrencer eller quizzer, hvor de forsøger at få folk til at deltage og klikke på falske links.
 
En anden – og stadigt voksende type af svindel – ses ved falske kontoer. Hackerne kopierer legitime kontoer, hvor det originale navn og billede bliver brugt, så den falske profil fremstår troværdig. Herfra forsøger de at lokke uvidende til at dele ondsindet indhold eller sælge varer, hvilket de ikke er bevidste om.
 
Selvom langt de fleste efterhånden tager deres forholdsregler, ser vi stadig mange falde i fælden og blive offer for svindel.

Derfor vil vi i denne artikel bringe 4 gode råd til, hvordan du bedst muligt undgår, at cyberkriminelle frarøver dig din identitet.

4 gode råd til at undgå identitetstyveri

Da størstedelen af identitetstyveri foregår på Facebook, vil denne mediekanal være udgangspunktet for nedenstående råd. De fire gode råd til øget sikkerhed på Facebook bringes af IT-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IT-firmaet AnyTech365 (fra altomdata.dk):

1. Privat profil
Du er måske ikke bekendt med det, men din Facebook-profil er som udgangspunkt offentligt tilgængelig. Med dette menes der, at hvis du ikke har gjort din profil privat, så det kun er dine venner, som kan se dine billeder, opdateringer m.m., så har alle og enhver umiddelbar adgang til dit indhold og dermed også dit privatliv.

Jo mere information, som er offentligt tilgængeligt, desto større sandsynlighed er der for, at din profil fanger hackernes interesse.

Hertil er det vigtigt at pointere, at der er forskellige grader af ’privat konto’ på Facebook. Før stadiet, hvor det udelukkende er dine venner, der kan se dine billeder, findes en privat-funktion, som hedder ”Venners venner”.

Denne funktion gør, at både dine egne venner på Facebook kan se dit indhold, men også deres venner. Og hvor mange af dem er det nu lige, at du kender? Vær’ derfor ekstra opmærksom på, hvad du deler, hvis du vælger funktionen ”Venners venner” – selvom vi vil anbefaler dig at gå med funktionen ”Venner”.

2. Tjek dine sikkerhedsindstillinger
Du kan nemt og hurtigt optimere din sikkerhed på din Facebook-konto markant med blot nogle få småjusteringer. Tryk på ”Sikkerhed og login” under pilen øverst i højre hjørne på din Facebook-side og dernæst på knappen ”Indstillinger”.

Tro det eller ej, men tofaktorgodkendelse findes også på Facebook!

Ved at tilføje tofaktorgodkendelse til din Facebook-konto sikrer du, at ubudne gæster ikke kan tilgå din personlige profil.
Hvad er tofaktorgodkendelse?
Logger du ind på mobilen (hvilket de fleste nok gør efterhånden), har du alligevel mobilen på dig, hvorfra du kan klare godkendelsen i et snuptag. Så nemt er det altså at styrke din kontosikkerhed markant.
3. Undgå phishing
Hackeren vil tage alle midler i brug i forsøget på at få fat på dine personlige oplysninger. Af samme årsag ses phishing desværre også som et af favoritværktøjerne blandt cyberkriminelle.

Det er derfor vigtigt, at du er ekstra opmærksom på mistænkelige links på de sociale medieplatforme, du begår dig på. Phishing ses ofte i form af pludselige beskeder fra venner og bekendte, der indeholder mistænkelige links.

Hvad er phishing?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør tjekke dem eller ej, kan du med fordel sende vedkommende, der har sendt dig beskeden, en besked og tjekke op på, om det i virkeligheden er ham/hende, som har sendt linket.

Er du i besiddelse af en anden kommunikationskanal, hvorpå du kan få kontakt til din ven/bekendte, så brug denne til at tjekke op på, om linket er legitimt eller ej.

Phishing ses også i form af konkurrencer med fantastiske tilbud. Disse kommer ofte i forbindelse med højtider og mærkedage.

4. Optimer dit password
Det er ALTID en god idé at have et stærkt password. Og med stærkt password mener vi ikke din fødselsdato eller navnet på din hund. Nej, med et stærkt password mener vi et password, hvor du både gør brug af små og store bogstaver, tal og tegn.

Klik her for guiden til det ultimative password

Samtidig er det værd at huske, at din Facebook-konto er tilknyttet en e-mail, der også beskyttes af et password. Dette password skal også være stærkt, og vi opfordrer meget til, at du – helt generelt – ikke benytter dig af det samme password i forskellige kontekster. Er dette tilfældet, og får hackeren først fat i passwordet, så er løbet kørt.

IT-sikkerhedsekspert, Janus R. Nielsen, henviser yderligere til, at du skifter dit password hver 3. eller 4. måned, da dette vil vanskeliggøre arbejdet for hackeren.
Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan du optimerer din generelle IT-sikkerhed, og hvordan den rette IT-løsning kan understøtte din forretning og tage den til nye højder, så tøv ikke med at kontakte os på +45 70 25 12 01, via vores kontaktformular på forsiden eller ved at booke en uforpligtende 15 minutters samtale på knappen nedenfor.

Vi sidder klar til at besvare og rådgive om eventuelle spørgsmål, du skulle sidde inde med i forhold til din forretning.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
19. oktober 2020
Arbejd effektivt hjemmefra under Corona
Har du svært ved at skabe et godt arbejdsmiljø i hjemmet? Ved du ikke helt, hvordan du kan skabe det? Så giver vi dig tre råd til at hjælpe dig godt på vej.
Læs indlæg
9. oktober 2020
Disse årsager er grunden til, at din PC fryser – og sådan fikser du det
Hader du også, når din PC fryser, og du intet kan gøre end at holde power-knappen nede, indtil du har "kvalt" den til at slukke? Læs med her og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at forhindre, at den fryser under forretningsmødet.
Læs indlæg
2. oktober 2020
ERP-system: et must-have for din forretnings konkurrenceevne
Det rette ERP-system, en øget konkurrenceevne og bedre tal på bundlinjen går alle hånd i hånd! Få det hurtige overblik over, hvad et ERP-system er, hvordan det fungerer samt hvorfor det er et must for din virksomheds konkurrenceevne - alt sammen i dette korte indlæg.
Læs indlæg
MainBrain A/S
Center Boulevard 5
2300 København S
Telefon: +45 70 25 12 01
E-mail: info@mainbrain.dk
CVR: 25186893
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
MainBrain A/S | Center Boulevard 5 | 2300 København S | Tlf.: +45 70 25 12 01