Support

Windows og Mac som et tagteam?

« Tilbage
Dato: 22. juli 2020
I tidernes morgen har den generelle tanke om Mac og Windows været den, at det er to forskellige verdener. Nogen mente, at Windows var en kopi af Mac’ens styresystem – også selvom Windows har været styresystemet i næsten alle virksomheder i noget, der minder om en menneskealder.
 
Der er sket meget siden da, og i dag har mange fået fingrene i Mac-enheder. Dette er ikke kun til privatbrug, men også i arbejdssammenhæng, hvor flere og flere hellere vil benytte Macs end andre typer PC’er.
 
Derfor er der (forståeligt nok) et større ønske fra virksomhedsejere om, at Mac og Windows-styresystemer skal kunne arbejde sammen, og at en Mac-enhed skal kunne kobles på og understøttes af et Windows-netværk.
 
Det er der heldigvis håb for!

Mac og Windows kan arbejde sammen

For dig, der har haft samme tanke som oven for, er der glædelige nyheder. Apple- og Windows-enheder kan nemlig leve side om side den dag i dag.
 
Der er meget få problemer, når det kommer til fildelinger Mac og Windows imellem. MacOS (Mac’ens styresystem) understøtter Windows fildeling, hvilket giver brugere af Macs adgang til delte drev og mapper, som Windows-brugere førhen har haft eneret til.
 
Udover fildeling er mange programmer efterhånden standardiserede over begge styresystemer. Blandt andet fås den kendte Office-pakke både til Mac og Windows og virker samtidig stort set på samme måde. Den eneste forskel her kan ses ved forskellen i brugergrænsefladen og en smule på de enkelte dokumenters endelige udseende.
 
Derudover fungerer diverse internetbrowsers, Adobes programmer (a la Photoshop), Skype og lignende uden problemer på tværs af de to styresystemer.
 

Er der nogle udfordringer ved at mixe enheder med forskellige styresystemer?

Som så meget andet er der også udfordringer ved at gå denne vej. Der er dog tale om en meget begrænset mængde, og de fleste af dem hæfter sig på integrationen af Mac-enheder i en virksomhed, der primært benytter (eller har benyttet) sig af Windows-enheder gennem tiden.
 
Før du kaster dig ud i at mixe styresystemer i din virksomhed, er der altså få elementer, du bør have tjekket op på først:
(Artiklen fortsætter under billedet)
Opdateringer af og support til de to styresystemer
Eftersom Windows er det foretrukne standardsystem i langt størstedelen af alle virksomheder, betyder dette, at der er opbygget et system for, hvordan opdateringer og support håndteres.
 
I forlængelse af dette er det muligt for de IT-ansvarlige at ”pushe” opdateringer ud til virksomhedens Windows-brugere, der skulle være oprettet på den givne virksomheds netværk.
 
Desværre gør det samme sig ikke gældende for Mac-enheder, da der ikke endnu er lavet samme systemer og procedurer til Mac-enheder. I stedet er den enkelte bruger af en Mac-enhed selv ansvarlig for at installere de nyeste opdateringer og rettelser.
 
Uoverensstemmelse mellem Mac’ens iCloud og virksomhedens generelle IT-politik
Når man sætter en ny Mac-enhed op, vil det første du bliver bedt om være, at du skal indtaste Apple ID og kodeord, der i de fleste tilfælde forbliver specifikt for den enhed.
 
Dette Apple ID fungerer som din personlige adgang til Apples cloud-tjeneste, hvilket blandt andet er forbundet med din enheds data-backup funktion.
 
Når dette sker, kan virksomhedens data ende på en cloud-tjeneste, der ikke understøttes af eller falder under din virksomheds officielle IT-politik og med et kodeord, som ikke lever op til virksomhedens krav inden for sikkerhedspolitikken.
 
Group Policies
*Group Policies* er en funktion, der er tilknyttet Windows Server-systemerne, hvilken styrer bestemte elementer for brugerne. Med andre ord kan funktionen forklares som en række oprettede retningslinjer og regler for de givne brugere af enhederne på netværket – det kan ex være automatisk lås af PC, jævnligt skift af kodeord m.m.
 
Det er ikke lige så nemt at opsætte Group Policies på en Mac-enhed, som kører på MacOS. Det kan lade sig gøre for en Mac-enhed at følge Group Policies gennem en tredjeparts-software, men det er ofte en dyr øvelse – også selvom der kun er tale om få enheder.
 
Derudover udgør det en sikkerhedsrisiko, da enheden ikke længere er omfattet af virksomhedens sikkerhedspolitik.

Lad os hjælpe dig

Går du og grubler over, hvorvidt du bør holde dig til Windows-enheder i din virksomhed, fordi det altid har været sådan, fordi mange andre gør det samme eller af en helt tredje årsag? Også selvom du selv er størst tilhænger af Mac? Lad os hjælpe dig!

Læs mere om PC-support

Læs mere om Mac-support
Vi er specialister på området og kan i fællesskab – ved en kort og uforpligtende samtale – hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er bedst for netop dig og din virksomhed.
 
Hvis du yderligere kunne tænke dig at slippe af med alle frustrationer i din daglige gang med IT, kan du med fordel overveje at outsource din IT til os – så skal vi nok sørge for, at alt fungerer, som det skal, når det skal!
Lyder ovenstående interessant, så tøv endelig ikke med at kontakte os på enten info@mainbrain.dk, via vores kontaktformular eller på knappen oven for, hvor du kvit og frit kan booke et 15 minutters uforpligtende møde med os, når det passer ind i din travle hverdag.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
18. september 2020
Undgå identitetstyveri via sociale medier med disse 4 råd
Hvis du ikke passer på, kan du nemt få frarøvet din identitet via din Facebook-konto, hvilket ultimativt kan lede til, at både du og dine venner mister følsomme oplysninger og i sidste ende penge til ubudne gæster.
Læs indlæg
11. september 2020
Clouden forbedrer sikkerheden for dine data markant, men har ikke 100 procent sikkerhedsgaranti
Skyens sikkerhed er god, men ikke perfekt. Hvad sker der, hvis hackeren alligevel formår at få brudt sikkerhedsmuren (måske via en medarbejder)? Bliv klogere på hvad du kan gøre i denne artikel.
Læs indlæg
3. september 2020
Trusselsbilledet ved starten af det nye årti
Antallet af phishing-angreb blandt små og mellemstore virksomheder stiger stødt, men samtidig spares der på sikkerhedsbudgettet. Alvoren af IT-sikkerhed for virksomhedens fremtid bliver ikke prioriteret højt nok.
Læs indlæg
MainBrain A/S
Center Boulevard 5
2300 København S
Telefon: +45 70 25 12 01
E-mail: info@mainbrain.dk
CVR: 25186893
 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
MainBrain A/S | Center Boulevard 5 | 2300 København S | Tlf.: +45 70 25 12 01